Velkommen til familien, Xmas ❤

Der har været lidt stille på bloggen på det sidste… Det er ikke fordi der ikke er sket noget… det er nærmere, fordi der er sket lidt for meget… Det er fart på med to hvalpe i familien og det efterlader meget lidt PC/blog tid 😊

– Og det skal ikke opfattes som klynk. Tværtimod. Jeg nyder mine to hvalpe og min skønne, blide Gollum i fulde drag og hvis jeg var i tvivl om hvorvidt det var en god ide med to hvalpe på samme tid, så kan jeg kun konkludere, at det er meget lettere end jeg havde frygtet. Der er fart på – men det er som udgangspunkt ikke kompliceret. Det hjælper selvfølgelig også, at Xmas er en nem hvalp – han sover, spiser og opfører sig som en hvalp skal.

Det eneste, der kan være lidt svært er, at de to hvalpe begge er vilde-lege-banditter og de elsker at tumle sammen – den ene (Tango) vejer bare 18 kilo og den anden (Xmas) vejer 3 kilo, så de skal være under opsyn, når de leger for ikke at komme til at skade hinanden. Tango er sød og forsigtig med Xmas – meget mere bevist om hvor lille han er, end jeg havde turdet håbe, men han er hvalp og sommetider bliver han for begejstret i legen og så skal der lige en menneske-hånd ind over for at styre løjerne.

Tango var 9 mdr. da Xmas flyttede ind og indtil da, havde jeg set ham som en fjollet lille hvalp, der stadig opførte sig næsten som da han var helt lille. Da Xmas kom og jeg faktisk havde en helt lille hvalp at sammenligne med, kunne jeg tydeligt se, hvor fornuftig Tango faktisk var blevet. Han sover om natten, er helt renlig, har styr på vaner og rutiner, kan lægge sig ned og slappe af og kan være ude i haven alene og hygge sig med det.

Der er ingen tvivl om, at der ske noget med ens forhold til den næst-yngste, når der flytter en ny hvalpe ind. Gollum havde været “min baby” indtil Tango kom – pludselig blev han den store og den, der måtte tage hensyn og som jeg kunne forvente mere af. Det samme skete for Tango, da Xmas flyttede ind og jeg kan godt ind i mellem få et lille sug i maven over, at han skulle blive “den store” allerede som 9 måneders. Gollum havde 5 år til at være “den lille” og den med privilegier. Og Tango får ikke helt samme luksus, men jeg gør mig umage for at huske, at han også skal prioriteres. Han er ikke “voksen” bare fordi der er kommet en, der er yngre.

Faktisk er det lidt sjovt med Tango… jeg taler tit om “de to store” eller “de to små” og Tango skifter mellem at være i den ene eller den anden gruppe alt efter hvad det er, jeg har brug for at udtrykke. F.eks. kan jeg sige “De to store flygter op i sofaen, når Xmas bliver for vild” og så er Tango en af de store og fornuftige. Men jeg kan også sige “F****k de to små er vilde” og så er han en af de små banditter. Han er sådan et sted midt i mellem barn og voksen… men sådan er det vel i virkeligheden for alle teen-agere 😊

Nå, men Xmas flyttede ind d. 21.12.2020. De to store drenge tog godt imod ham, men altså juleferien er jo en hektisk tid, at tage imod en lille hvalp, så der skete meget lige fra start.

Jeg havde taget ferie fra d. 21.12, hvor jeg hentede Xmas og indtil han var 12 uger gammel, så vi havde 4 uger til at lærer hinanden at kende og få flokken til at fungerer godt sammen.

Jeg er vildt glad for, at jeg havde prioriteret så god tid til modtagelsen, for Xmas har været noget mere “på” mig end mine border collie hvalpe plejer at være. Han har haft brug for mere tid før han var tryg ved at være adskilt fra mig. De første 3 uger var han sammen med mig hele tiden. Han sov på min hovedpude og skulle helst have fysisk kontakt med mig, når han skulle tage en lur. Når vi gik ture, ville han helst bæres. Pludselig ved 11 ugers alderen tog han et ordenligt udviklings-ryk i forhold til selvstændighed og kunne pludselig meget mere på egen hånd. Næsten fra den ene dag til den anden, blev han tryg ved at sove alene og sidde alene i sit bur i bilen.

Når jeg siger, at han “hang på mig”, skal det ikke misforstås. Han var ikke en pylret lille hvalp. Tværtimod! Han er super modig og møder alle nye indtryk og oplevelser med høj hale og uden at vige i blikket. Han er udadvendt og fyldt med power og humør – han havde bare brug for “at have baglandet i orden”.

Gollum og Tango tog så godt imod lille Xmas. Især Tango nussede og pussede om ham indtil han blev stor nok til at lege rigtigt med. Det var rørende at se.

Det har været en speciel oplevelse, at tage imod en hundehvalp under en Corona-nedlukning. Der er mange ting jeg ikke kan gøre med ham… f.eks. er vi endnu ikke begyndt til hvalpetræning og jeg tog ham med ned i byen en dag, for at vænne ham til fodgængere og trafik, men det viste sig, at der hverken var fodgængere eller trafik i byen. Der var fuldstændig stille pga. nedlukningen.

Men vi har heldigvis kunnet gøre en masse fede ting og heldigvis kende vi mange hunde, så Xmas får mødt både store og små.

På tur i Maxi Zoo:

Vi har også været på Sorø Station en dag, for at kigge på togene. Det tog begge hvalpe så fint. Der var ingen frygt for de store metal-kasser, der kom forbi.

Trods lukkede hundeskoler og hvalpehold, så træner vi flittigt. Vi følger et online forløb for hvalpe op til 7 mdr. lavet af Michelle Veganer: https://www.facebook.com/groups/1394626500873571 og så der ud over er vi også selv flittige 🙂

Nu er jeg begyndt arbejde igen – et mix af hjemmearbejde og fysiske møder. Det fungerer fint, selv om der sommertider kommer lidt meget piv-dyrs-piv ind over online-møderne 🙂

Underholdning under et online møde

Der er mange ting, der bliver lidt mere besværligt med en hvalp i huset… men også lidt sjovere…

En søndag formiddag kørte vi til Ringsted og hilste på Mor Seven, Opdrætter Rikke og Bedste vennen Jennifer. Det var skønt at se gensynet – både med Jennifer og med Seven ❤

Til slut lige lidt hygge billeder fra livet med en (to) hvalp(e) ❤

Kæmpe tak til Rikke for en skøn lille hundehvalp – han er perfekt! ❤

Dette indlæg blev udgivet i Familie, Gollum, Hvalpe-motivation, Tango, video, Xmas. Bogmærk permalinket.

Et svar til Velkommen til familien, Xmas ❤

  1. Helle siger:

    Velkommen Xmas 💙

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s