Det bliver godt igen…

Det er vel efterhånden 7 – 8 år siden, at jeg stod med en kniv for struben og en psykisk syg kvinde truede mig på livet. Den dag faldt min hverdag fra hinanden. Mit nervesystem lukkede ned og jeg mistede selv helt basale kompetencer.

Jeg kunne ikke huske mit CPR nummer, jeg kunne ikke læse, jeg kunne ikke fungere.

Min arbejdsplads satte ind med massiv støtte, men jeg var ærlig talt ret uimodtagelig overfor hjælpen… jeg ville bare have mit gamle liv tilbage og jeg stillede psykologen det samme spørgsmål hver gang jeg så hende: “Hvornår går alt det her væk? Hvornår bliver mit liv som det var før?”. Jeg kørte i ring med det spørgsmål.

Indtil jeg en dag, hvor jeg talte med et andet voldsoffer. Hun fortalte mig, at hendes liv ikke var begyndt at blive bedre igen, før hun havde erkendt, at hun aldrig fik sit gamle liv tilbage.

Når man ved hvordan det føles, at tro, at man skal dø, så bliver livet aldrig det samme igen – det bliver ikke det samme… men det kan blive lige så godt. Anderledes men godt.

Med den erkendelse, begyndte jeg at få det bedre. Jeg lærte ikke at stræbe efter, at det skulle blive som det var og begyndte i stedet at stræbe efter, at det skulle blive godt.

Og det er godt. Jeg har det godt – også selv om jeg ved, hvordan det føles at stå med en kniv for struben og ikke vide om jeg nogensinde ser hundene og min familie igen…

Jeg har varige mén af episoden – mit ene knæ er smadret og jeg lider af søvnforstyrrelser. Det er et anderledes liv, men det er et godt liv.

Lige nu ser jeg det ene desperate Facebook opslag fra venner og bekendte, der længes efter at det skal blive som det var før Corona. Slogannet “Det bliver godt igen” bliver flittigt brugt – typisk med forståelsen af at “Det bliver som det var igen”.

Og jeg kan mærke, at jeg er et helt andet sted…

Det er rigtigt at februar 2021 var meget anderledes end 2020, men det betyder ikke, at februar 2021 ikke var godt. Jeg higer ikke efter, at verden skal blive som den var, for det tror jeg ikke på, at den bliver. Det bliver aldrig som det var – men derfor kan det godt være godt.

Det bliver ikke godt igen, for det er allerede godt. Der er mange ting vi kan. Ja, der er også nogen ting, som vi ikke kan – men der er mange ting vi kan.

Vi er i færd med at gennemleve en pandemi… det har ændret os… Vi er ikke som vi var og verden er ikke som den var. Vi skal øve os i ikke at hige efter det vi havde, men i stedet glæde os over det vi har og det vi får…

Hvis vi higer efter fortiden, så bliver det forfærdeligt svært at nyde nutiden og fremtiden og det er en skam.

Hvis vi bare vil et andet sted hen end der hvor vi er, så spilder vi tiden og livet.